Økonomer har engang sammenlignet den føderale amerikanske bank (FED) med en Ford Mustang, og den Europæiske centralbank (ECB) med en Citroën Berlingo. Den smarte og aggressive over for den kedelige og fornuftige.
Danmark sidder ikke med i Berlingoen, men derimod omme i traileren. Vi har ingen indflydelse på, hvilken retning bilen skal køre, men er hensat til at vedligeholde anhængertrækket for at undgå for meget slinger herhjemme.
Med Danmarks fastkurspolitik over for euroen har vi frivilligt overladt den pengepolitiske suverænitet til eurolandene. Hidtil har konsekvenserne været begrænsende, fordi vi har kunne skygge ECB’s rentepolitik. Men den aktuelle finanskrise viser, at vi står alene, når krisen kradser.
Danmark hævede renten og var ikke i stand til at følge ECB, da banken i sidste uge sænkede renten. Størst betydning har det for Island, som nu åbenlyst beklager sit manglende medlemskab af EU og eurozononen.
Den højere rente vil kunne mærkes af virksomhederne, når de skal hente kapital og af forbrugerne, når de eksempelvis skal omlægge deres lån. Det er helt konkrete eksempler på de negative konsekvenser af, at Danmark står uden for euroen.
Selv om den europæiske samfundsmodel ofte fremstilles som mere velfærdsorienteret og mindre markedsstyret end den amerikanske, er der dog ingen tvivl om, at ECB’s pengepolitik er langt mere disciplineret end FED’s. Mens Berlingoen sætter prisstabilitet og kampen mod inflation over alt andet, agerer Mustangen fra tid til anden mere afhængig af, hvordan situationen i øvrigt er i den amerikanske økonomi.
Pengepolitisk er ECB måske konservativ, men til gengæld dannes rammerne for en meget stabil og stærk valuta, hvilket ikke mindst er til gavn for en langsigtet planlægning blandt europæiske virksomheder. Da inflationen i euro-området i foråret 2008 var højere end normalt, vedholdt ECB derfor en relativt høj rente trods tegn på lavere økonomisk vækst.
Nu har ECB så – endelig vil nogen sige – sat renten ned. Det har skabt optimisme, stigende aktiekurser og ro hos mange boligejere. Men altså ikke i Danmark.
Til den konkrete økonomiske ulempe ved, at Danmark ikke er med i euroen, skal lægges den politisk ulempe, der også er blevet synlig i forbindelse med finanskrisen. Danmark er ikke med i den såkaldte euro-gruppe, der består af ministre fra de lande, der har indført euroen.
Euro-gruppen bliver et stadig vigtigere forum for drøftelser om den europæiske økonomi og politiske områder, der har et økonomisk islæt. Dermed går Danmark hver dag glip af indflydelse i et forum, der i stigende grad har direkte indvirkning på danskernes dagligdag. Det så vi i weekenden, hvor Euro-landenes regeringschefer mødtes og blev enige om en række principper for håndtering af den finansielle krise – forud for ugens uformelle EU-topmøde, hvor også Danmark er med, men hvor weekendens beslutninger på det finansielle område blot skal godkendes formelt.
Man kan derfor undre sig over, hvorfor vi via forbehold har valgt denne model: At stå dårligere økonomisk mod ingen indflydelse at have …
No Comments so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.